Jazznæs inviterer til det officielle startskud på Jazznæs festivalen
PLAKATSIGNERING MED FLEMMING QUIST MØLLER
29. juni kl 17-18.30 i Hundested Kino.
Flemming Quist Møller, som har lavet plakaten til Jazznæs, kommer og signere plakater.
Det vil være muligt at købe en plakat, og der vil være en lille forfriskning fra Bryghuset samt jazzet underholdning fra Mathias Holm Jørgensen, keyboardspiller i Girls in Airports.
Entre: Gratis – Ingen tilmelding
Vi håber rigtig mange vil komme.
Om Jazznæs:
Jazznæs er en festival der er opstået i et samarbejde mellem flere kulturelle drivkræfter i Halsnæs.
Festivalen støtter op om at Halsnæs som yderområde, er på forkant og markerer sig som sådan. Jazznæs samler nogle af kommunens mange kræfter om en fælles indsats, der går i samme retning, og gøre Halsnæs tydelig og relevant for vores borgere, gæster og potentielle tilflyttere. Jazznæs vil give borgere, foreninger og erhvervsliv fælles oplevelser, der vil bidrage til en oplevelse af sammenhængskraft i Halsnæs.
Det er første gang samarbejdet mellem Gjethuset, Hundested Kino, Torup Musikforening, Bryghuset og Halsnæs Biblioteker skyder en samlet jazzfestival afsted – med navne som Jesper Thilo, Oilly Wallace , Nikolaj Hess og Benjamin Agger Trio. Årets Jazznæs-festival er i perioden 1.september. -1.oktober og vil foregå på de forskellige spillesteder i Halsnæs. Læs mere og se programmet på www.jazznæs.dk.
FLEMMING QUIST MØLLER
Flemming Quist Møllers værker har skabt stor glæde hos både børn og voksne gennem et
Halvt århundrede. Quist Møller har siden ungdommen arbejdet som både tegner, forfatter,
filmskaber og musiker og er sin helt egen. Han har med sine særegne tegnefilm og
børnebøger opnået klassikerstatus og i år kan han fejre halvtredsåret for udgivelsen af sin debutbog, Cykelmyggen Egon. Figurer som Snuden, Minibillen og Benny med det berømmede badekar er alle opstået gennem en tur i Quist Møllers kringlede hjerne. Han har gennem tiden frit boltret sig i mange kunstneriske discipliner og det er der kommet både plakatkunst, akvareller, collager og grafiske tryk ud af. Derfor er det en stor ære for Jazznæs at netop Flemming Quist Møller ville tegne en plakat til festivalen.