Kresten Osgood Kvintet og foredrag ‘ Farlige Toner’

Dansk jazzhistorie med Kresten Osgood
Kresten Osgood tager publikum med på en levende rejse gennem jazzen -både som musikform og som idéhistorie.
Med udgangspunkt i både dansk og international jazz dykker Osgood ned i musikformens idéhistorie og stiller skarpt på spørgsmål som: Hvad kan jazzen i dag? Hvad kan vi bruge den til – og hvad kan vi lære af den?
Gennem musikeksempler, refleksioner og fortællinger giver han et engagerende indblik i improvisationens kunst og jazzens kulturelle betydning – sat ind i en større sammenhæng.
Kresten Osgood har levet af jazz i mere end 30 år og er en markant stemme på den danske musikscene. Han har tidligere været lektor på Rytmisk Musikkonservatorium og står bag den prisbelønnede podcast Farlige toner – historien om dansk jazz for Danmarks Radio, som fortæller historien om jazzen i Danmark fra den første saxofon ankom til Danmark til i dag.
PROGRAM
➤ Døre åbner: 17:00
➤ Foredrag FARLIGE TONER m. Kresten Osgood: 17:30-19:00
➤ Spisning : 19:00-20:00
➤ Kresten Osgood Kvintet: 20:00